Bubbi i vildmarken – pressetekst

Bubbi i vildmarken udkommer 15. november 2018

 

Bubbi verdens eneste talende hund er tilbage i youtuber Morten Münster og børnebogsforfatter Merlin P. Manns hæsblæsende og gakkede univers. Og denne gang træffer han en stor beslutning – han løber hjemmefra!

Alt er lutter leverpostej i Bubbis liv. Lige indtil han på vej hjem fra en luksusferie i Los Angeles ser et billede af sig selv med overskriften WANTED. Politiet tager ham til fange, og da hverken Morten eller Rita vil tro på, at han er uskyldig, træffer Bubbi sit hundelivs største beslutning. Han stikker af.

Forude venter en hårrejsende tur langt ud i vildmarken, hvor Bubbi finder en kæmpe bjørn, en vanvittig vildmand, en ildelugtende ny ven – og måske sig selv.

BUBBI-serien er skrevet af en af Danmarks største youtubere Morten Münster og børnebogsforfatter Merlin P. Mann (Taynikma).

Merlin P. Mann er bedst kendt som medskaber af den populære Taynikma-serie, men har bl.a. også skrevet film, tv og Disney-bøger.

”Bubbi den talende hund”, som var den første bog af Morten Münster og Merlin P. Mann, er nomineret til Orlaprisen 2018.

Forlag: People’s Press

Udgivelsesdato: 15. november 2018

Vejl. udsalgspris: 199,95 kr.

112 sider