Wallmans - Flashback

Pressetekst

FLASHBACK
– NYT WALLMANS SHOW
GALLAPREMIERE 14. SEPTEMBER 2016 
 
I 1886 åbnede Cirkusbygningen for første gang dørene op. Nu, mange år senere, slår Wallmans de berømte døre op for endnu en sæson, men denne gang er det for at fejre bygningens 130 års jubilæum.
 
Gennem historien har Cirkusbygningen været berømt for at huse al mulig underholdning fra hele verden. Wallmans er utroligt stolte af at kunne viderebære den unikke bygnings arv og har de sidste 12 år givet både danske og internationale gæster lyst til at danse hele vejen hjem gennem Københavns gader efter en magisk aften ude.
 
Det fire timers forrygende show krydres med en udsøgt fire retters menu, som serveres af Wallmans artister og tjenere.   
 
Årets åbningsnummer er en hyldest til Cirkusbygningens 130 år og de optrædende, som i over hundrede år har haft deres gang i bygningen – nemlig cirkusartisterne.
 
Men Flashback er også en musikalsk rejse, som hylder store stjerner som Bruno Mars, musicals som Fame og Dream Girls til en nostalgisk 90’er country medley med sange som ”That Don’t Impress Me Much”, ”How do I live” og ”Life is a Highway”.
Latin er hottere end nogensinde før med stjerner som Gloria Estefan, Ricky Martin og Jennifer Lopez og til deres pulserende rytmer slipper Wallmans talentfulde besætning deres indre latino løs.
 
Dansk sanger i Wallmans
Den danske sanger Jean Michel Helgason, der blev landskendt i X Factor i 2012 og senere var med i musicalen Hair på Østre Gasværk og Hairspray i Tivoli er årets nye danske stjerne i Wallmans. Med hans fantastiske karisma og gode stemme vil han tryllebinde salen.
 
Artister i verdensklasse
Den svenske verdensstjerne Maryanne har bjergtaget publikummer i mange år, og hendes ekstraordinære og farlige kunster har gjort hende verdensberømt med optrædener i internationale TV-shows. Med kombinationen af sin sexede charme, humor og flair for ild og skarpe objekter bringer hun noget til bordet, som man aldrig før har oplevet i Wallmans Cirkusbygningen.
 
De polske akrobater Duo Creative trodser med deres overmenneskelige styrke og ynde de fysiske love, mens de bruger deres kroppe til at udføre en smuk og utrolig håndstandsrutine midt iblandt publikum.
 
Den indisk fødte David Hammarberg (som med det svenskklingende navn er opvokset i Sverige), vil 20 meter oppe i kuplen udføre et svingende bungee trapez-nummer, som med garanti vil tage pusten fra selv den mest garvede artist-entusiast.
 
Noget helt særligt i Wallmans
En vigtig del af en Wallmans-aften er, når aftenens fødselarer fejres, og Wallmans går i år linen ud i kærligheden og romantikkens navn og omdanner hele Cirkusbygningen til ét stort humoristisk bryllupskapel, med berømte bryllupssange af Bette Midler, Queen, Beyoncé og Joe Cocker.
Alle shownumre er på engelsk, så udenlandske gæster kan også følge med og få den fulde oplevelse.
 
Alle shownumre er på engelsk, så udenlandske gæster kan også følge med og få den fulde oplevelse.
 
Showet spiller til juni 2017.